Praktikant til studerende som læser markedsføringsøkonom eller tilsvarende
Nu har du endelig muligheden for at prøve alle dine tanker og erfaringer af i en praktik hos MainBrain, tag dine teorier og prøv dem af i praksis.
Vi svarer normalt indenfor en dag
Er du vores nye praktikant i efteråret 2025?
Er du i gang med en uddannelse som markedsføringsøkonom, og drømmer du om at afprøve dine kompetencer i praksis? Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, masser af ansvar og en bred palette af opgaver – og hvor du ikke bare er “praktikanten”, der får de kedelige rutineopgaver?
Så er et praktikophold hos MainBrain A/S måske lige noget for dig. Her bliver du en del af
vores marketingafdeling og får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver og udvikle dine færdigheder i et fedt og uformelt arbejdsmiljø.
Hvem er MainBrain A/S?
Vi er en ekstern IT-afdeling for virksomheder, der har valgt at outsource deres IT. Vores IT-supportere hjælper hver dag vores kunder med alt fra printere, der driller, til større problemer som systemfejl eller hackerangreb, hvilket vi har gjort siden år 2000. Derudover tilbyder vi en bred vifte af IT-ydelser, som f.eks. scanning af virksomheders IT-sikkerhed, træning i cybersikkerhed og rådgivning om Microsoft 365.
Primære arbejdsopgaver
- Copywriting
- SEO
- Hjemmesideudvikling (i WordPress og Elementor)
- Kreativt materiale i Canva (bl.a. whitepapers)
- Udarbejdelse af contentplan – planlægning og strategisk tænkning
- Udarbejde kundehistorier og cases
- Organisk SoMe-content
- Nyhedsbreve og mailflows
- Administrative opgaver
Hvem er du?
Vi leder efter en engageret praktikant, der:
- Trives med mange bolde i luften – ellers lærer vi dig det
- Ikke er bange for at springe ud i nye opgaver – vi tror på dig og hjælper dig hele vejen
- Er nysgerrig og opsøgende – du tør stille spørgsmål og byde ind med idéer
- Er struktureret og god til at planlægge dine opgaver
- Kan arbejde selvstændigt, men trives også med at sparre med ledelsen og vigtige nøglepersoner i virksomheden
- Har interesse for digital marketing og lyst til at udvikle dine færdigheder
Hvad får du ud af det?
Du kommer til at lære en masse og udvikle dig både fagligt og personligt. Under dit praktikophold bliver du blandt andet skarp på:
- At formidle komplekse IT-produkter på en let og relaterbar måde
- Microsoft 365 – du bliver en haj til de vigtigste værktøjer
- Hjemmesidevedligeholdelse i WordPress og Elementor
- At arbejde strategisk med content og planlægning
- Hvordan du omsætter teori til praksis i en B2B-kontekst
- At samarbejde tæt med IT-specialister
- At få indsigt i annoncering og betalt marketing gennem sparring med vores annonceringsansvarlige
- At arbejde tæt sammen med ledelsen og nøglepersoner med bred erfaring i branchen.
Vi ved, at du skal skrive dit projekt efterfølgende, og derfor er det også vigtigt for os, at du får en problemstilling at arbejde med under dit praktikophold, så du får forudsætningerne til at skrive en opgave der siger sparto.
Lyder det som noget for dig? Så må du meget gerne sende os en ansøgning samt et CV via vores HR system. Hvis du har nogen spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på +4570251201.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Marketing
- Lokationer
- International House
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

International House
-
Sociale arrangementer
Vi har traditionelt nogle gode sociale arrangementer omkring højtiderne, hvor ledelsen gør alt for at kunne vise, at de sætter pris på indsatsen i dagligdagen. -
Viden
Når den indre MainBrain flamme er tændt er det dejligt, at virksomheden har en aktiv efteruddannelses politik, så vi alle hele tiden får stimuleret ønsket om altid at kunne være fuldt opdateret indenfor vores ansvarsområder. -
Sikkerhed
Alle fastansatte har en pensionsordning samt en sundhedsforsikring.
Arbejdsplads og kultur
I MainBrain stiller vi store krav til hinanden, men giver samtidig hinanden mulighed for at prøve ting af, for proaktivt, at kunne afprøve alle muligheder for at kunne finde de rigtige løsninger for os selv og vores kunder. Og snubler vi undervejs, er der altid en god kollega at læne sig op af.
Dette sammen med en aktiv uddannelses profil og sociale aktiviteter udenfor arbejdstiden gør, at vi er et godt og fleksibelt team, der udvikler os sammen og hver for sig, på samme tid.
Om MainBrain A/S
MainBrain A/S blev tilbage i år 2000 stiftet af nuværende direktør Brian Jønch. Det betyder, at vi har været med siden det hele tog fart, og vi har nøje fulgt den teknologiske udvikling over to årtier, hvor vores primære mission har været - og stadig er - at skabe de tryggeste rammer for brugen af IT.
Praktikant til studerende som læser markedsføringsøkonom eller tilsvarende
Nu har du endelig muligheden for at prøve alle dine tanker og erfaringer af i en praktik hos MainBrain, tag dine teorier og prøv dem af i praksis.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos MainBrain A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.